På gratis-ting.dk koster tingene - ingenting… Det er et fantastisk sted, hvis man står og mangler en masse, man ikke kan bruge til noget…..
Gratis video eller CD-ROM om hårtab - Jamen så begynder håret jo også straks at vokse..
Få et gratis armbånd, der minder om, at man ikke skal beklage sig - Det kan man jo heller ikke rigtig tillade sig, når det var gratis - vel?
Bestil et gratis cykelstikort over Odense by - og det er fantastisk praktisk, når man bor i Ølstykke - eller på Læsø…
Få en gratis prøve på Lavetra kondom. Gælder én gang per person - Ja, sådan er det jo med kondomer. De gælder kun 1 gang…
Et kaffe klistermærke - Superskønt- sådan et har jeg altid drømt om…
Lav et link til deres hjemmeside og få en Hewlett Packard kasket - Jeg elsker kasketter. De er vist også på vej tilbage… Trendy bli’r man…
Gratis vegetar start-pakke - Det er næsten for godt til at være sandt. Gratis kikærter og nøddepostej… Uhm..
Bestil en gratis Boligkøbers overlevelsespakke - Spændende - mon ham B.S. Christiansen følger med?
De første hver dag får mulighed for at sende rigtige postkort fra Sloggi helt gratis - Åhhh.. Må jeg ikke nok være en af de første?
Bestil en gratis prøve på tanlotion - nok til ½ kropstanning. Fås i 3 udgaver - Lækkert - så kan man blive dejlig brun på halvdelen af kroppen. Så skal man nok få de komplimenter, man drømmer om…
Send en We try harder badge gratis til en ven - Men pas på.. Det kan lyde som en fornærmelse…
Få gratis sømometer ved at tilmelde dig Zar Designs julekalender - Ja, tak.. Det er rigtig rart. Især, hvis jeg vidste, hvad det var….