URBANblog

Arkiv for 'Tid' Kategorien

Snegletid

lørdag, 01.03.2008.

Hvem er det, der holder viserne?

Du må gerne slippe dem nu.

På forhånd tak..

Forward

mandag, 21.01.2008.

Fik lige denne idag. Den er sjov. Det er den altså. Men også tragisk…..

1980′erne vs 2007

Kan du huske det fantastiske årti, hvor:

1. Vi troede fuldt og fast på at George Michael var hetero.

2. Vi stod gerne i en lang kø foran en telefonboks, hver gang vi ville

ringe hjem

3. Hockeyhåret symboliserede den moderne mand !

4. Sejlerskoen blev betragtet som både klassisk og tidsløs.

5. Permanent var trendy, både til ham og hende

6. At eje en BALL trøje var lykken

7. Dirty Dancing stjernen Patrick Swayze var supersexy

8. En lycra tingest ved navn BODY fandtes i alle pigers skab.

9. Skulderpuder, jo større des bedre, gav os en naturlig silhuet.

10. Mascaraen skulle ikke være sort, men have samme farve som øjnene

11. Alle madretter som indeholdt ananas hed noget med Hawaii

12. Den heftigste forret var rejecocktail, og den sejeste drink var campari

13. Vi kunne ikke hoppe omkring når vi hørte musik, så hakkede pladen

(LP’en)

14. Der fandtes et specielt møbel til stereoanlægget

15. Vi meldte os ind i bogklubber, musikklubber og vi samlede på utallige

kort og billeder af popstjerner, idrætshelte og dyr

16. Slettelakken var den nye revolution, der kunne rette stavefejl

17. Gamacher og stor T-shirt var en helt naturlig kombination

18. De aller flotteste plakater/billeder vi havde på væggen var af kyssende

par i solnedgang, grædende klovne og galopperende enhjørninger

19. Vi gik til aerobic med g-strengstrusser udenpå gymnastikdragten og

syntes det var helt naturligt

20. ‘Jeg skriver en check’ var en helt almindelig replik

21. Fastfood var det samme som en grillpølse med brød

22. En joggingdragt var ikke en joggingdragt med mindre du havde hvide

tennis sokker uden på bukserne, benvarmere på eller rullet bukserne op til

midt på læggen

23. En mus var et dyr

År 2007,

du ved at du lever i 2007 når:

1. Du taster en pin-kode ind på mikroovnen

2. Du har 15 telefonnumre til en familie på 3 personer

3. Du sender en e-mail til den person, der sidder ved siden af dig.

4. Årsagen til at du har tabt kontakt til dine gamle venner er, at de ikke

har en mailadresse eller en mobiltelefon.

5. Du har arbejdet ved det samme skrivebord i 5 år men under 3 forskellige

firmaer.

6. Din chef kan ikke dit job

7. Din frokost består af rå fisk som du spiser med pinde

8. Du ringer til familien for at høre om de er hjemme idet du nærmere dig

hoveddøren.

10. All reklame på tv har en internetadresse under

11. Du går i panik hvis du glemmer mobiltelefonen hjemme og vender om for

at hente den!

12. Det første du gør når du står op, er at gå online, før du tænder el

kedlen til en kop hurtig pulverkaffe.

13. Du lægger hovedet på skrå når du ler

14. Du læser dette og nikker og smågriner

15. Du ved præcis hvem du skal sende denne mail videre til

16. Du har for travlt til at lægge mærke til at nummer 9 i denne liste er

væk

17. Du måtte scrolle op igen for at tjekke at den faktisk ikke var der

18. Og nu sidder du og griner for dig selv J

Spørgsmålet er så bare… Følger du bare med tiden, eller er du bare ved at

være gammel??
 

Overgang

tirsdag, 01.01.2008.

nytar2.jpg

Jeg blev lidt melankolsk igår. Ikke, at det overraskede mig - for det bliver vi jo gerne, når livet lægger sine overgange foran os.

Men jeg har ikke altid ro til at lade melankolien fylde. Render for meget rundt.

Urbanblog har været god på den måde. Den får mig til at sidde ned. Og mens jeg sidder her foran computeren, så fordøjer jeg hverdagen og livet på en måde, jeg aldrig har gjort før.

Når jeg skriver, får jeg svar. Svar fra medbloggere med de fineste intentioner, støttende, men også kærligt spørgende, når stregerne jeg tegner, bliver skæve og utydelige.

Jeg er så taknemmelig for det.

Jeg bloghopper lidt rundt mellem jer, der er blevet mine fortrolige. Når I skriver jeres ord, så bliver mine tanker brudt op - og der gives plads til nye.

Har før tænkt, at jeg skulle være bedre til at fordøje hverdagen - og livet. Vidste bare ikke hvordan.

Det har jeg en ide om nu…..

I erkendelse af

lørdag, 22.12.2007.

images.jpg

at dagene flyver fra mig, som et rensdyr for sin slæde ;-)

- vil jeg gerne lige ønske hele Blogcity en fantastisk jul.

Når man drilles

tirsdag, 16.10.2007.

Jeg åbner langsomt for sluserne i øjeblikket. Jeg har været længe væk fra Blogcity - og længes tilbage. Men dagene er tilbagelænede og så fyldte med alt andet, end livet her på Urban. Pauser er gode - og Stofanet har bestemt gjort sit til at holde mig væk. De driller - gør de.

Jeg går i øjeblikket rundt i min kælder og rydder op. Min kælder er desværre en af de fugtige af slagsen… Og derfor har jeg ryddet op - en vemodig oprydning.  Ting, af stor og mindre betydning, der var tilgroet med fugtighedens klamme spor. Billeder, der fortalte fortidens historier måtte lade livet. Studenterbeviset (ikke, at det er den store skam :-) ) - og børnenes legetøj, der var så fine engang, men som nu ligger og bliver knust til ukendelighed på genbrugspladsen.

Jeg har det efter omstændigheden godt. Fik reddet det meste, mens jeg gik og forbandede kælderen for dens tarveligheder. Men så lærer man noget - igen. Lad vær med at fylde fugtige kældre med elskelige ting. Sådan. Tag den….

Nu vil jeg tage et par dage på venindecrawl i storbyen. Glemme alt om kældre og andre usselheder. Vende fornyet tilbage til hverdagen - og bloggen.

Vi ses….