Ordet
tirsdag, 15.07.2008.Det bedste ord i verden er “nej“.
Ikke “kærlighed”, ikke “venskab”, ikke “fred”, ikke “lykke”.
Bare det simple - men svære; “nej“.
Jeg er helt sikker på, at mange misforstår betydningen af ordet. Det er jo et ord med en negativ klang. Man siger jo ikke “nej” i kirken“.
Men for mig - er “nej” min bedste ven…
Det er så nemt at sige “ja”. Det er jo det, der forventes. “Sig nu bare - ja”. “Kom nu”…
Men “ja” ordet er sprængfyldt med forventninger og pres. Og sommetider er “ja” i virkeligheden et forklædt “nej”.
Det er en kunst at sige “nej”. For det er ikke rigtig tilladt.
Men for mig er det. Det er forbundet med ærlighed. At man tør mærke efter -og tør svare, som man føler.
Jeg bruger ordet “nej” en del for tiden. Fordi mit overskud er taget på en lang rejse - og har efterladt mig med lige præcis nok energi til at være mor. Derfor siger jeg nej til venner og familie. Mennesker med alle de rigtige hensigter - men for hvem jeg kun kan skuffe - både ved at sige “ja”. Men også når jeg siger “nej”.
Så jeg vælger “nej”. For jeg vælger mig selv.
Det kan føles som egoisme. Jeg er sikker på, at verden kan tænke det sådan.
Men jeg mener det ikke egoistisk.
Jeg overlever bare.
