Mit korthus er en smule skrøbeligt…
Jeg kæmper lidt med boligselskabet, der er ved at bygge mit nye hus (for så venligst at udleje det til mig, når de bliver færdige).
De vil absolut sætte et grimt køkken ind. Og jeg vil så gerne have et pænt køkken.
Nu er det sådan, at jeg har overskredet datoen for ændringer af indbo… Jeg kan se, at vi tog beslutningen en måned for sent. Boligselskabet kan ikke få arkitekterne til at bestille et pænt køkken - De vil kun sætte det grimme op - fordi jeg er for sent på den. Og det er trods det, at huset står som rå vægge på nuværende tidspunkt - og absolut ikke ligner et hus, der er klar til at få sat køkken ind.
Først om 4 måneder er huset færdig. Men alligevel er jeg for sent på den. Jeg skal altså leve med et grimt køkken. Og det er ikke kun mig, der synes det er grimt. Det synes boligselskabsdamen også. Hun kan bare hverken hugge eller stikke i arkitekterne - og Miss Nobody (mig) kan kun sidde tilbage og skræppe med baskende vinger… .
Så nu har jeg gjort noget, jeg aldrig har gjort før. Endda noget jeg har forsvoret…
Jeg har pudset min far på dem. Min store farlige far. Han kender forhandlingsborde - kender diplomatiet, kender de gode tricks - og har de rigtige forbindelser.
Jeg tror nok, jeg mister lidt stolthed på det her. Men jeg vil altså så gerne have et pænt køkken…..