Blogwomans bekendelser…

For hundrede år siden - idag - fødtes en lille pige ved navn Astrid…….

Jeg elsker Astrid - og alle hendes figurer. Men for ikke særlig lang tid siden, faldt jeg over et digt, som var skrevet af Astrid Lindgren. Forbavset blev jeg over hendes lyriske evner. Og så alligevel ikke. Hendes lyriske sprogbrug er vel det, der har gjort figurerne levende og populære…… Lyrikken i sproget er dog gemt lidt væk i de danske oversættelser. Men nu er nogle af de mest kendte bøger blevet nyoversat - og sikke en fryd. Kina Bodenhoff (oversætteren) har formået at oversætte Lindgrens sprogblomster til dansk. Herligt. Herligt.

Digtet, jeg faldt over, skriver jeg her:

Vore jag Gud

Vore jag Gud

då skulle jag gråta

över människorna

dem som jeg har skapat

till min avbild.

Vad jag skulle gråta

över deras ondska

och gemenhet

og grymhet

och dumhet

och deras stackers godhet

och hjälplösa förtvivlan

och sorg.

Och vad jag skulle gråta

över deras hjärtas ångest

och eviga hunger

deras oro

och dödsskräck

och ödsliga ensamhet

och över deras öden,

deras ömkliga små öden

och deras blinda famlende

efter någon… någon!

Kanske mig!

Och vad jag skulle gråta

över alle dödsskriken

och allt blod som flyter

så forgäves,

så innerligt forgäves

och över hungern

och hopplösheten

och nöden

och alla vanvettiga plågor

och ensamma dödar

och över de torterade

som skriker och skriker

och över de torterande

ännu mer.

 Och så alla barnen,

alla alla barnan,

dem skulle jag gråta över

allra mest.

ja, vore jeg Gud,

så nog skulle jag gråta

mycket över barnen,

for inte hade jag väl tänkt

att de skulle få det så här.

Floder, floder

skulle jag gråta,

så att de kunde drunkna

i mina tårars

väldiga vatten,

alla mina stackers människor

och det äntligen

bleve ro.

Astrid Lindgren  - I diktens träd.

Kursus var helt forfærdeligt. Et af dem man gerne vil forstå meningen med, men som man bare ikke kan forstå meningen med….

Men jeg fik opfrisket en gammel opskrift:

For meget sprut - sammen med for meget øl - blandet med for lidt søvn

Lig med - AFSTRAFFELSE…

Igår var det kursusdag 2 - en af de hårdeste dage i mit liv - havde det så forfærdeligt.

Allerværst var det, at min datter fyldte 8 år igår. Hun glædede sig til jeg kom hjem. Vi skulle have pandekager og hygge… Men sikke en ynkelig mor - og så på datters fødselsdag. Det var altså ikke godt - men jeg fik bagt pandekager til hende (hvilket var sværere, end at føde hende). Ellers var det ren ynk…

Sikken et svigt…

NÅ, men mor og datter har det godt idag. Hele weekenden går med børnefødselsdag - først med familien, så med klassen. Jeg lover, at jeg ikke drikker en dråbe denne weekend.  Og der er en sandsynlighed for, at jeg aldrig kommer til det igen…

Var til kvindeløb  i forgårs og fortærede 5 km. Med det in mente - brugte jeg en stor del af min dag igår med at fortære Kit Kat - og alle hans fætre…. Og der var rigtig mange fætre…

Vågnede imorges - med tanken om, at jeg var blevet forvandlet til en blåhval i et vejkryds?? Lå med lukkede øjne - rævesovende på opfordring af min ældste… Skulle vækkes - på denne min dag….

Blev vækket meget før af stortrampende muselyde fra spisestuen, og min datters sagte skæld ud på faren, fordi det ikke “lige var, som hun ville have det..”

“Godmorgen mor… Det er din fødselsdag… ” - “Jamen, tak da”. Men jeg kan ikke rejse mig - jeg har chokoladetømmermænd…  Det sidste tænkte jeg bare - hvorefter jeg modstræbende stod op til en regnvejrsdag - ???

Så var det lige, at jeg skulle til at tænke lidt over det med fødselsdagen. Jeg har aldrig været særlig optaget af tal - i det hele taget - men pludselig mærker jeg denne nye særlige interesse for nummeret 35. Om ikke mange dage skal jeg til at erkende en ny alder. Så er jeg pludselig blevet en af dem; midt i trediverne. Hvordan er det lige sket???

Nå, men nu er jeg så begyndt at regne. Jeg er både halvt 70 - men også dobbelt 17 1/2… Jeg tror faktisk, at jeg hælder mest til tanken om dobbelt 17 1/2 - men alligevel er det halvt 70, der fylder mest i min tankedam…. 

Er det lidt tidligt at panikke, eller er jeg helt med på beatet her?