Er på kursus i denne uge. Har forladt fuglereden og fløjet ud i verden efter inspiration. Engelskkursus med forplejning på det offentliges regning (så tak for frokost)…

Bliver så inspireret. Bliver så fyldt op med gode ideer. Gode metoder. Engagement fra folk, der brænder for faget - og brænder igennem.

Tak.

Kampen for at nå hertil kunne jeg snildt have undværet. En kamp, hvor man spidser albuerne syleskarpe. Skubber alle andre omkuld. I håbet om, at der denne gang investeres i mig. Og ikke de andre.

Tag mig. Tag mig.

Hvis jeg skal inspirere andre, skal jeg inspireres. Tro ikke, at jeg forbliver inspireret. Økonomisk udsultning er ikke inspirerende. Afslag på kurser er ikke inspirerende.

Når jeg så sidder der - langt om længe - og bliver inspireret. Så kan jeg næsten ikke vente med at komme tilbage til reden og fodre. 

Så for børnenes skyld - ikke kun min… Giv lærerne den efteruddannelse, der giver dem gejsten til at begejstre…

Det må da være pengene værd. Om ikke andet. Så i det lange løb.

1. Du er genial.
2. Du kan noget.
3. Du har alt i dig selv til at skabe fremtidens succes.
4. Du bliver respekteret.
5. Der er nogen, der regner med dig.
6. Der ligger altid en god oplevelse og venter.
7. Du skaber en god dag.
8. Du kan gøre andre bedre.
9. Du er noget helt specielt.
10. Du viser begejstring.

Så kan man vist godt starte på arbejde igen

Listen er stjålet i cyberrummet - et sted.. 

Kursus var helt forfærdeligt. Et af dem man gerne vil forstå meningen med, men som man bare ikke kan forstå meningen med….

Men jeg fik opfrisket en gammel opskrift:

For meget sprut - sammen med for meget øl - blandet med for lidt søvn

Lig med - AFSTRAFFELSE…

Igår var det kursusdag 2 - en af de hårdeste dage i mit liv - havde det så forfærdeligt.

Allerværst var det, at min datter fyldte 8 år igår. Hun glædede sig til jeg kom hjem. Vi skulle have pandekager og hygge… Men sikke en ynkelig mor - og så på datters fødselsdag. Det var altså ikke godt - men jeg fik bagt pandekager til hende (hvilket var sværere, end at føde hende). Ellers var det ren ynk…

Sikken et svigt…

NÅ, men mor og datter har det godt idag. Hele weekenden går med børnefødselsdag - først med familien, så med klassen. Jeg lover, at jeg ikke drikker en dråbe denne weekend.  Og der er en sandsynlighed for, at jeg aldrig kommer til det igen…

Jeg drager nu på kursus i to dage - skal lige lære noget… Noget…

Ved ikke, hvorfor min optimisme er så mørk. Jeg vil bare meget hellere være hjemme - og lære lidt mindre…

Jeg vil jo også gerne kunne blogge - og det kan man jo ikke, når man skal sidde der og snakke sammen… Ikke tale - bare snakke…..

Jeg kan mærke, at den er på vej. Jeg er ikke parat. Jeg vil gerne løbe i skjul, men jeg ved, at den kommer. Kan skimte den.

Kan ikke flygte.

Det er for hårdt at skulle overleve den.

Har brug for mere tid. Mere forberedelse. Mangler at lukke sprækkerne. Alle sprækkerne.