Måske man skulle
begynde at skrive?
Sad vel bare og spekulerede på, hvorvidt man finder ordene igen, når man slet ikke skriver? Troede måske bare, de kom - sådan helt af sig selv.
Skrev sig selv.
Men erkender nu, at der skal hives og trækkes - og strækkes…
Øvelse 1: Skriv 10 ord!
Sidder om aftenen og stirrer ind i skærmen. Ser intet.
Øvelse 2: Skriv 20 ord!
At vente på et nyt årstal er vel egentlig farligt? Man kan vel ikke vente uden at stå stille - eller?
Øvelse 3: Skriv 30 ord!
Har det så godt. Det kan man sagtens bilde sig selv ind. Intet problem. Problemet er vel nok mest fortrængningen, der alligevel ikke bliver der, hvor man sender den hen?
Øvelse: Skriv noget, der giver mening!
?
05.10.2008. at 0:43
Det er da vist, hvad man kalder en lovende start, det her; ser en tydelig positiv udvikling fra første, henover anden til tredje øvelse - med en perfekt, fin lille rosin i øvelsespølseenden:
Hvis man godt vil opfordre til meningskendegivelse, så er et spørgsmålstegn vel det bedste, man kan skrive, ikke?
Super comeback, dejligt at du er tilbage - knus til dig (og fortsat god skrivelyst)
05.10.2008. at 8:56
Jeg kan også føle, jeg er helt tørlagt. Men så oplever jeg lige en lillebitte sær, skæg, god ting på vej til jobbet - eller hjemme - der får mig til at tænke. Og så kommer resten af sig selv.
05.10.2008. at 13:36
Kære Christina
Fortsat god skrivelyst… Ja, det var det, jeg søgte. Lyst til at skrive. Men hold nu op - hvor det hjælper, når man skal lægge røde kinder til dine rosende ord…
Knus Blogwoman
05.10.2008. at 13:39
Hej Bloggerella
Jeg prøver sådan at finde lysten til at skrive om alle de små ting. Jeg blev skilt - og pludselig blev alle ting store - og så forsvandt lysten.. Men det er jo netop i de små ting, man finder størst inspiration?
KH. Blogwoman