Blogwomans bekendelser…

Bip, bip, bip, bip, bip…………..

Efter et par døgn i respirator, vælger jeg nu at slukke. For min blog.

Havde en svær samtale igår. En af den slags uden hale og med masser af ord, der gik i ring. Samtalen var med eksmanden - og midt i alle ordene, sagde han disse; “jeg ved jo godt, at du har en blog” .

Han har så læst med på sidelinien undervejs. Men jeg har intet at skjule - men ved blot, at den ikke skal leve mere. Jeg ville aldrig kunne skrive med den viden.

Pludselig giver det mening. Igår påstod han (igen og igen og), at jeg måtte have det dårligt. Men selvfølgelig - han har læst indlægget fra forleden. Og det var en smule nedtrykt - det indrømmer jeg. Men det er svært at fortrænge tanker om hussalg, om første jul som en splittet familie, om børn der ønsker og håber, og om alle de håb, man har slukket. Og fået slukket.

“Kom nu videre”.

Jeg er videre. Men jeg har stadig følelser. Mærker stadig sorg. Har stadig aftener, hvor det hele er uoverskueligt.

Men jeg har masser af glæde. Masser af ro. Masser af flirt. Masser af mennesker, der står og holder min ryg med deres hænder. Masser.

Men ikke nogen blog.

Ikke mere…..

Biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip.

Fik for noget tid siden denne her af hende her !

Hun er helt speciel - og jeg blev naturligvis superglad og beæret..

Hun kan noget helt særligt med ord og med hjertet.

Jeg fik også besked på at sende den videre. Men jeg har intet blik for hvem og hvad. Så den må blive her - lidt endnu. 

Knus Blogwoman 

begynde at skrive?

Sad vel bare og spekulerede på, hvorvidt man finder ordene igen, når man slet ikke skriver? Troede måske bare, de kom - sådan helt af sig selv.

Skrev sig selv.

Men erkender nu, at der skal hives og trækkes - og strækkes…

Øvelse 1: Skriv 10 ord!

Sidder om aftenen og stirrer ind i skærmen. Ser intet.

Øvelse 2: Skriv 20 ord!

At vente på et nyt årstal er vel egentlig farligt? Man kan vel ikke vente uden at stå stille - eller?

Øvelse 3: Skriv 30 ord!

Har det så godt. Det kan man sagtens bilde sig selv ind. Intet problem. Problemet er vel nok mest fortrængningen, der alligevel ikke bliver der, hvor man sender den hen?

Øvelse: Skriv noget, der giver mening!

?

1 og 2 og 3 og pust

1 og 2 og 3 og pust

1 og 2 og 3 og pust

fortsættes…..

Var lige inde og vende - oprette - og udveksle ord - blive fornærmet, smigret, chokeret, glad, skræmt. Skræmt, skræmt, skræmt…

Er vist ikke klar til dating.dk

Jeg syns måske nok, at man lige skal skrive lidt sammen, inden man viser sine kønsdele?

Eller måske bare lige tjekke hinanden ud en smule, inden man skal droppe forbi til kaffe?

Jeg ved det ikke. Eller jo - det ved jeg godt. Det var ikke mig - bliver det måske heller aldrig. Fred være med det - ikk?

Men så er det prøvet. 3 døgn på dating.dk. Og så et enkelt tryk - på slet….

Jeg ved godt, at der sidder mange derude, der har stor glæde og fornøjelse af dette site. Det er ikke for at fornærme nogen. Der er sikkert en masse happy end - historier derfra også….